Blandt alligatorer og rumfærger

Tirsdag : "Finn var det ikke noget at tage til Oceanology International 2001 konferencen i Miami ?" "Jeg sender dig lige adressen til deres hjemmeside." Spørgsmålet blev stillet af min chef. "Jo, det var da en ret god idé." Jeg fandt ret hurtigt ud af at konferencen allerede løb af stablen ugen efter, så der skulle virkelig handles hurtigt. Det lykkedes lige med nød og næppe at få fingre i de absolut sidste billetter til søndagsmaskinen fra Swissair. Hotellet var næste problem. Hoteller tilknyttet konferencen skulle have været bestilt for tre måneder siden ! Men her kom Internettet virkelig til stor hjælp. Og snart var også hotellet klaret. Sideløbende begyndte tanken om lidt friske fisk til akvarierummet også at brede sig. Jordanella floridae og Elassoma evergladei er jo kendte Floridafisk. Men hvad var der mere ? Den tilgængelige akvarielitteratur blev gransket. Jo, faktisk var der en del at komme efter. Og det skulle selvfølgelig også prøves. Jeg fik arrangeret at jeg også havde et par fridage efter konferencen.

Tre dage til afrejse. Hvad med fiskeudstyr ? Skridtstøvlerne ! Nå jo, de var hos Mogens Juhl, efter at have været på tur; først til Uganda og siden til Gabon. Net ! Mine tidligere net var enten kasseret eller ikke helt tilfredsstillende. Da jeg vidste at John Rosenstock havde brugt meget tid på at finde og modificere egnede fangstnet, blev John kontaktet. Og John havde da også lige et net, som jeg da godt måtte låne. I samme åndedrag lykkedes det også at låne en fiks lille termotaske til transport af eventuel fangst. Poser ! Nå ja, et par hundrede poser har man vel altid på lager i tilfælde af en rask lille fangsttur. Fiskekort ! Var det overhovedet tilladt at fiske i Florida ? Skulle man have fiskekort ? Via E-mail fik jeg kontakt med Charlie Nunziata fra Suncoast Killifish Society. Jo, man skulle have et "Freshwater fishing licens" for at fiske, men det kunne købes i alle større sportsfiskeforretninger. Charlie foreslog desuden at jeg tog kontakt til Jay-Scott Moylan. Men p.g.a. den sparsomme tid lykkedes dette først via Internettet på biblioteket i Miami Beach.
Alt var nu klar, sommerskjorterne pakket og søndag kl. 05:30 satte jeg kurs mod Kastrup lufthavn og varmere himmelstrøg.

Efter nogle dage med konference og udstilling i Miami, havde min kollega og jeg lejet en bil for at køre lidt rundt i Florida. Jeg fik også skaffet mig en ferskvands fiskelicens. Først kørte vi til Everglades National Park. I Everglades fik vi set alligatorer, sumpskildpadder, et utal af forskellige fugle og en del firben. Ligeledes vrimlede sumpene med småfisk. Gambusia var der alle steder. Og en pansergedde af slægten Lepisosteus så jeg også. Resten var det ikke muligt for mig at identificere, da jeg måtte nøjes med at se fiskene ovenfra. Dog er jeg ret sikker på at der også var Poecilia latipinna imellem. Jeg måtte dog tøjle min fiskeiver så længe vi var i parken.

Vel ude af Everglades National Park kørte vi først nordover og siden vestover af US 41. Langs US 41 løber der på nordsiden en bred kanal, Tamiami Canal. Enkelte steder var der rørgennemføringer til småsøer og mindre kanaler på sydsiden af vejen. Vi havde ikke kørt langt af US 41 før vi så den første store alligator i kanalen nord for vejen. Derefter så vi mange flere alligatorer i kanalen. På et tidspunkt blev lysten til at dyppe nettet dog for stor og vi stoppede kort før indgangen til Miccosukee Indian Reservation ved en rørgennemføring til en lille åkandefyldt kanal syd for vejen. Først fiskede jeg i Tamiami Canal nord for US 41. Her blev det dog kun til en del Gambusia holbrooki, én Lucania goodei hun og pludselig fik jeg en halvstor pansergedde Lepisosteus spec., ca. 35-40 cm, i nettet. Pansergedden stod på lur under vegetationen da jeg ved et rent tilfælde overrumplede fisken. Alle fisk fra denne side af vejen blev dog genudsat. Mens jeg stod og fiskede på den ene side af kanalen, stod der på den anden side en indianer og et par turister. De fangede alligatorer med store trekroge for at turisterne kunne blive fotograferet med alligatorerne. Ret usmageligt. Så prøvede jeg at fiske i den mindre kanal på den anden side af vejen. Selvom der af og til lød ret høje plask mellem åkanderne, skulle jeg prøve lykken. Jeg så dog ingen alligatorer på denne side af vejen ! Her gik fiskeriet meget bedre. Ud over Gambusia holbrooki lykkedes det også at fange en del Lucania goodei, fire Fundulus chrysotus, to "almindelige" og to melanistiske (med sorte prikker), et par Heterandria formosa og en enkelt solfisk af slægten Enneacanthus. Jeg tog Lucania goodei, Fundulus chrysotus og Heterandria formosa med fra lokaliteten. Lokaliteten kalder jeg for "Miccosukee, FLHL 01-1". Resten af fiskene blev genudsat. Derefter var det slut med fiskeriet for den dag da det var ved at blive mørkt. Vi fortsatte til Naples på vestkysten, hvor vi overnattede.

Fredag den 6. april lagde vi igen ud med at køre lidt sydover. Vi kørte først til Isles of Capri. Jeg havde i Henri de Bruyns artikel om Floridas killifisk, set at der var fanget Rivulus marmoratus i mangrovesumpen på Isles of Capri. Jeg forsøgte da også at fiske et par lovende steder, men p.g.a. tørken var store dele af sumpen mere eller mindre udtørret og vandet i kanalerne var vanskelig at nå ned til p.g.a. den lave vandstand. Det lykkedes desværre ikke at fange R. marmoratus. Vi fortsatte med lidt sightseeing på den nærliggende Marco Island. Marco Island er paradis for rige amerikanske pensionister. Øen består, udover boliger, stort set kun af golfklubber. Området her siges at have det laveste antal indbyggere pr. golfbane i verden. Så det er måske slet ikke p.g.a. den Mexicanske Golf at kysten hedder "Golfkysten" !

Derefter besøgte vi Corkscrew Swamp Sanctuary, der er et naturreservat i Big Cypress Swamp nord for Everglades National Park. Desværre var sumpen stort set udtørret bortset fra et par små vandhuller. Men vi fik dog set lidt fugle, firben (bl.a. en Grøn Anole, Anolis caroliensis) og et par alligatorer og sumpskildpadder blev det da også til. Så kørte vi atter ud til kysten. Først til Bonita Beach og videre nordover til Lovers Key. På vestsiden af Lovers Key fandt jeg en lille bugt hvor jeg måtte prøve at dyppe nettet. Og hurtigt gik den første killifisk i nettet. Det var dog sin sag at fiske her på stranden og den bagvedliggende lagune. Men to mands ihærdig fiskeri i et par timer, gav dog en pæn lille flok Cyprinodon variegatus variegatus, fire Fundulus majalis og én Fundulus grandis grandis som dog desværre slap ud igen. Fundulus'erne var utrolig svære at fange, da de kun var på den åbne kyst ud til havet, hvorimod Cyp. variegatus gik og legede i den bagvedliggende lagune. Jeg var allerede på stedet godt klar over at disse saltvandsfisk ville blive svære at holde i live under transporten. Så derfor skiftede jeg vand hos fiskene 1-2 gange dagligt. Men trods dette gik det ud over de i forvejen få Fundulus majalis. Desværre lykkedes det kun at få to Fund. majalis med hjem, de to andre døde allerede dagen efter fangsten, sikkert af en kombination af overophedning, iltmangel og måske skader under fangsten. Hvorimod samtlige Cyp. variegatus overlevede turen. Lokaliteten kaldes "Lovers Key, FLHL 01-2". Derefter gik turen nordøst over til Titusville.

Lørdag den 7. april blev brugt på Kennedy Space Center. Vi ankom til Kennedy Space Center lige i tide til at opleve opsendelsen af Mars Odyssey 2001. Vi viste ikke på forhånd at der var planlagt opsendelse den dag og først om morgenen på motellet så vi i TV at der skulle være opsendelse kl. 11:02. En helt fantastisk oplevelse.

Søndag den 8. april gik turen atter sydover. Lidt vest for byen Fellsmere i Indian River prøvede jeg atter lykken i en lille lavvandet flod der løber under landevej 512. Her var der igen et hav af Gambusia holbrooki. Da vi hørte flere høje plask og da der var flere dybe høller i floden var det begrænset hvor meget lyst jeg havde til at vade i floden, selvom jeg måtte benytte skridtstøvler for at komme ud til fiskene. Men det lykkedes da at fange Lucania goodei, Heterandria formosa og to par Poecilia latipinna. Jeg tog fisk med af alle disse tre arter og tre par Lucania goodei, to par Heterandria formosa og to par Poecilia latipinna kom med til Danmark. Lokaliteten kaldes for "Fellsmere, FLHL 01-3"

Turen gik atter sydover og først på eftermiddagen ankom vi til Jay-Scott Moylan i West Palm Beach. Jeg fik et kik på Jays akvarier og derefter tog vi på fisketur. Først kørte vi til en sø i Dreher Park. Ud over de sædvanlige Gambusia holbrooki, fangede vi her Lucania goodei, Fundulus chrysotus og Heterandria formosa. Jeg tog tre par med af de tre sidstnævnte arter. Derudover fangede vi enkelte Poecilia latipinna og en enkelt solfisk af slægten Enneacanthus. Disse blev dog alle genudsat. Lokaliteten kaldes "Dreher Park, FLHL 01-4".

Efter Dreher Park kørte vi videre til John Prince Park for at prøve lykken i en ret stor sø. Jay havde tidligere kunnet fange Jordanella floridae her, men på det sidste var fiskene tilsyneladende forsvundet. På trods af ihærdig fiskeri lykkedes det os desværre heller ikke at fange Jordanella floridae. Vi fangede igen en del Gambusia holbrooki, enkelte Lucania goodei, en solfisk og nogle cichlideyngel som Jay fortalte stammede fra udsatte fisk fra Sydamerika. Derudover fangede jeg enkelte små fisk af slægten Etheostoma, som er en lille aborrefisk. Jay mente at de manglende Jordanella floridae skyldtes at der var blevet sat solfisk og cichlider ud i søen. Ærgerligt! Jeg tog ingen fisk med fra denne lokalitet. Dette betød samtidig enden på fiskeriet for denne gang. Tilbage hos Jay bød Lynn, Jays kone, på aftensmad. Vi havde endnu et par hyggelige timer hos Lynn og Jay inden vi atter satte kursen sydover. Tak til Lynn og Jay for en hyggelig dag.

Mandag den 9. april var hjemrejsedag, så det var tidligt op og efter tre timer med vandskift og pakning af fisk var fiskene klar til hjemtransporten. Turen gik smertefrit på trods af nyt bagagesystem i Zürich. Min kollega Henrik fik dog først sin kuffert onsdag eftermiddag efter at den havde været en tur i Larnaca på Cypern. Godt det ikke var fiskene der fik den tur.
Først på eftermiddagen var jeg hjemme og kunne begynde at lukke fisk ud. En fantastisk oplevelse og mange dejlige fisk rigere. Vi fik i alt kørt ca. 1400 km på de få fridage vi havde til rådighed.
De eneste fisk der ikke klarede turen var to par Heterandria formosa fra "Dreher Park" lokaliteten. Fiskene så ret skidt ud allerede under pakningen og ét par var allerede døde inden afrejsen, så det blev ikke til nogen Heterandria formosa fra "Dreher Park" lokaliteten. Desværre viste det sig allerede i Florida at Heterandria formosa var utrolig sårbare under fangsten. Allerede når jeg sorterede fiskene på lokaliteten var der mange der hang eller var døde. Og da der samtidig var ret langt imellem fiskene, lykkedes det mig ikke at få ret mange med hjem.

Ellers overlevede de resterende fisk uden problemer.

Copyright © 2001-2017 Finn Milvertz, All Rights Reserved

Tilbage til forsiden.