Tanzania 1998.


Under den Belgiske (AKFB) udstilling i Marcinelle i foråret 1997 aftalte Mike Agnew og John Rosenstock at det vist nu var deres tur til en fangstrejse til Tanzania. Tilbage i Danmark igen spurgte John om jeg ville med på en sådan tur. Efter lidt overvejelser, selvfølgelig mest økonomiske, da lysten til en sådan tur havde været der i lang tid, sagde jeg ja. Senere kom også Brian Watters med. Efter mange telefonsamtaler og en del oversøisk kommunikation via e-mail fik vi ordnet diverse forberedelser til turen.

Og endelig lørdag formiddag den 16. maj 1998 møttes Brian Watters, Mike Agnew og jeg i Schiphol lufthavn i Amsterdam. Og sammen fløj vi med KLM til Kilimanjaro lufthavn i det nordlige Tanzania nær Arusha.

Efter en overnatning på hotel Mountain Village, lidt uden for Arusha, kørte vi søndag morgen til Mellemfolkelig Samvirkes træningscenter (MS TCDC) lidt øst for Arusha for at møde John Rosenstock. John havde været på 14 dages tjenesterejse i Zambia og var også ankommet til Tanzania lørdag den 16. maj.
Vi skulle leje bil på MS TCDC. På grund af misforståelser havde chaufføren dog fået fri om søndagen og ville først komme søndag aften. Dagen blev derfor brugt til at lægge planer for turen. Det havde regnet utrolig meget i hele det østlige Afrika på grund af "El Niño" så mange steder var broer og veje skyllet væk. Noget vi senere kom ud for mange gange.

Mandag den 18. maj provianterede vi først lidt i Arusha og derefter gik jagten på Nothobranchius ind.
De første dage blev brugt i det nordøstlige Tanzania, hovedsageligt i området omkring Arusha med blandt andet ture ind på Masai steppen og vi besøgte også "Manyara" lokaliteten. Vi fiskede mange lovende steder, men trods vores ihærdige fiskeri fangede vi ingen Nothobranchius. På "Manyara" lokaliteten fangede vi barber og cichlider, noget hverken Brian eller John før har fanget her. Men ingen Nothobranchius. Brian mente at Nothoerne simpelthen var skyllet væk af den megen regn.
To steder i området besøgte vi kontorer for en Masai organisation. Folkene var begge steder utrolig gæstfri og meget interesseret i hvad disse "Mzungu" (europæere) havde for. Begge steder vidste Masaierne hvor fiskene var, men enten var lokaliteterne for langt væk eller også var det umuligt at komme dertil på grund af den megen regn. Og selv om vi begge steder fik en Masai med som guide, lykkedes det os ikke at finde nogen Nothobranchius.

Torsdag den 21. maj nåede vi til Mombo og selv om fik at vide at vejen ud til lufthavnen var skyllet væk, nåede vi dog ud til et sted der antageligt er typelokaliteten for Nothobranchius vosseleri. Og her lykkedes det endeligt at få turens første Nothobranchius i nettet, N. vosseleri "Mombo, TAN 98/1". Der var tilsyneladende masser af fisk og vi fik hurtigt fanget de fisk vi skulle bruge.
På vejen videre stoppede vi ved "Mombo, TAN 95/19" lokaliteten lidt syd for Mombo, for at tage en GPS position. Men vi fiskede ikke.
Derefter gik turen videre til Tanga, hvor vi besluttede os for at overnatte de næste to nætter.

Den følgende dag skulle bruges til at søge efter Nothobranchius på Umba steppen nordvest for Tanga. Allerede i udkanten af Tanga ville Brian fiske i et par små vandhuller der lå tæt op af en flod. Her havde Brian i 1995, sammen med Ian Sainthouse og Ruud Wildekamp, fanget Pantanodon podoxys. Der kom straks en del lokale ilende til. De lokale pegede på vandet og sagde "mombo mombo". Af vores chauffør fik vi at vide at det betød krokodille. Vi så dog ikke krokodillen, men desværre heller ingen Pantanodon podoxys. Brian fangede derimod en lille flok glasaborrer.
Nordvest for Tanga nær Machimboni fangede vi igen Nothobranchius. Denne gang N. melanospilus og N. palmqvisti. Desværre var N. palmqvisti'erne i en meget dårlig kondition og så syge ud. Vi mistede da også de fleste og ud af 12 par var kun 1 han og 3 hunner i live da vi forlod Tanzania. Heldigvis gik det bedre med N. melanospilus fra denne lokalitet og i øvrigt med fiskene fra alle de øvrige lokaliteter. Denne lokalitet har fået navnet "Machimboni, TAN 98/2".
Desværre lykkedes det os ikke at krydse Umba floden, igen på grund af den megen regn. Så vi måtte køre samme vej tilbage til Tanga.

Næste dag gik turen atter vestover. Mellem Segara og Korogwe, nær ved Mandera, fangede vi igen N. vosseleri. Denne gang i en grøft ved vejen. Lokaliteten fik navnet "Mandera, TAN 98/3".
I Karogwe forlod vi hovedvejen og drejede mod Handeni for at køre mod sydvest mod Morogoro. På vejen til Handeni fiskede vi igen flere steder, men uden held. I Handeni fik vi at vide at vi ikke kunne køre videre mod sydvest, da der var en bro der var skyllet væk. Så fra Handeni måtte vi derfor køre mod Magamba og Mkata for igen at komme frem til hovedvejen.
Lidt nord for Chalinze stoppede vi ved et lille mudderhul ved en culvert (rørledning) under vejen. Her fangede vi N. melanospilus. John havde i april 1989 fanget N. melanospilus i området omkring Chalinze. Lokaliteten fik navnet "Chalinze, TAN 98/4".
På vej videre mod Morogoro kørte vi forbi mange lovende lokaliteter hvor der ret sikkert også var N. melanospilus, men da det var blevet ret sent måtte vi køre direkte til Morogoro. Vi bookede os ind på Morogoro Hotel. Igen for to nætter, da vi ville bruge næste dag i området vest for Morogoro. Hotellet var en historie for sig selv. Hovedbygningen er et stort rundt og åbent hus og overalt var der græshopper der blev tiltrukket af lyset. Om aftenen og natten var der et ret støjende diskotek. Sengene var alt for korte. Desuden havde hotellet en svømmepøl hvor der vist ikke havde været vand i de sidste 10-15 år. I hotellets restaurant havde de ikke 90 % af det der stod på menukortet. Men ellers var det et meget hyggeligt sted.

Søndagen brugte vi i området vest for Morogoro. Fra Morogoro kørte vi først mod Kimamba og derfra mod nordøst til hovedvejen mellem Morogoro og Dodoma. På vejen fiskede vi på mange lokaliteter. Vi fangede N. melanospilus på i alt 9 lokaliteter, men tog ingen fisk med. Vi tog en GPS position hvert sted og et par billeder for på den måde at have endnu et par prikker på "Notho-kortet". Til sidst mente John at vi skulle kalde turen for "Melanospilus ekspeditionen 1998". Det vi blandt andet ledte efter var N. steinforti, men i hele området omkring typelokaliteten var der meget, alt for meget, vand og på trods af vores intense eftersøgning lykkedes det os desværre ikke at fange N. steinforti. Så vi vente tomhændet tilbage til Morogoro Hotel. Aftenen blev brugt til vandskift på de tidligere dages fangst.

Dagen efter blev kursen sat vestover. Ved frokosttid ankom vi til Dodoma. Vi fortsatte dog videre, nu mod syd mod Iringa for at fiske på "Chipogola" lokaliteten. Efter en del søgen lykkedes det os til sidst at finde "Chipogola" lokaliteten. Men for det første var man ved at bygge en ny vej længere væk fra søen, hvilket gjorde det vanskeligt at komme frem til søen. For det andet var søen kæmpestor på grund af den megen regn. Og skønt vi forsøgte lykkedes det os desværre ikke at fange N. neumanni. På vejen tilbage til Dodoma fiskede vi endnu et par steder, men igen uden held. I Dodoma checkede vi ind på Dodoma Hotel. Igen for to nætter. Selv om Dodoma Hotel skulle være hovedstadens bedste hotel var det ret nedslidt, men også billigt.

Tirsdag den 26. maj havde vi besluttet at bruge i området vest for Dodoma. 3 km vest for Bahi fangede vi dagens første Nothobranchius i en ret dyb grøft der har forbindelse med en lille vandpyt på den anden side af vejen via en culvert. Vi fangede N. taeniopygus og N. neumanni. På trods af en ret intens gennemfiskning af lokaliteten lykkedes det os kun at fange ganske få fisk og vi kunne ikke se forskel på hunnerne. Lokaliteten fik navnet "Bahi, TAN 98/5".
Yderligere 3 km mod vest fangede vi igen Nothobranchius. Denne gang i en bred lavvandet grøft på nordsiden af vejen. Her fangede vi igen N. neumanni. Der har flere gange før været fanget N. neumanni i Bahi Swamp, blandt andet af John i 1995, men det er aldrig lykkedes at få fiskene etableret i hobbyen. Der var dog masser af fisk her og det lykkedes os hurtigt at fange de fisk vi skulle bruge. Så lad os håbe at det nu vil lykkedes at få denne fisk etableret i hobbyen. Lokaliteten fik navnet "Bahi, TAN 98/6".
Vi fiskede en del flere steder i området vest for Dodoma og det lykkedes os da også at finde endnu en Nothobranchius lokalitet. På denne lokalitet fangede vi en N. neumanni han og der udover fangede vi en Nothobranchius art der ret sikkert er en ubeskrevet art. Det var ikke til at se nogen forskel på hunnerne. Så de efterfølgende opdrætsforsøg må vise om der er hunner af begge arter. Denne lokalitet kaldes "Tangawizi, TAN 98/7".
Tilbage på hotellet var aftensmaden en katastrofe. Der var skæl på mit flütes. Vores svinekød var så sej og fed at det var umuligt at spise, vores pomme frittes var rå og bananen til dessert var halvvejs sort. Det eneste det ikke var lykkedes at spolere var øllet. Igen gik aftenen med vandskift på fiskene.

Onsdag morgen blev bilen pakket totalt med al vores bagage for sidste gang. Vi havde besluttet os for at køre til Dar es Salaam og så køre ud derfra de sidste dage af vores tur. Vi kørte fra Dodoma til Mlandizi med kun et par korte pauser. En strækning på ca. 430 km. Ved Mlandizi kørte vi sydover mod Mzenga. Lidt syd for jernbanen ved Mzenga fiskede vi og fangede igen N. melanospilus. Denne gang en flot meget rød type som vi selvfølgelig skulle have med hjem. Lokaliteten fik navnet "Kikongo, TAN 98/8".
Lidt længere mod syd fiskede vi igen. Denne gang i noget lavt vand med højt græs og en del buskads nær bredden af en ret stor sø. Igen fangede vi N. melanospilus men denne gang også N. janpapi. Vi tog kun N. janpapi med fra denne lokalitet som kaldes "Kikongo, TAN 98/9".
Derefter måtte vi vende om da det var ved at blive ret sent. Vi kørte til Dar es Salaam hvor vi indlogerede os på Bahari Beach Hotel for resten af vores tur.

Den efterfølgende dag blev kursen sat sydover mod Ndundu ved Rufiji River. Vi havde besluttet at vi ville krydse Rufiji River for at fiske syd for floden på lokaliteten "Kitonga North, TAN 97/9" hvor Cooper, Wildekamp og Watters i 1997 blandt andet fangede den nybeskrevne art Nothobranchius fuscotaeniatus.
Dagens første fiskestop var ved en sø i forbindelse med en lille flod ikke langt fra landsbyen Jaribu. I søen fangede vi Aplocheilichtys kongoranensis der fandtes i ret store stimer på denne lokalitet, der i øvrigt kaldes "Jaribu, TAN 98/10".
Turen gik videre sydover og lige syd for Ruhoi River stoppede vi atter for at fiske. Et stykke fra vejen, mellem træer, buske og højt græs fandt vi et lille vandhul på ca. 4 x 2 meter og 20-25 cm dybde. De første Nothobranchius gik hurtigt i nettet. Og efter ganske kort tid havde vi fanget : N. melanospilus, N. janpapi, N. eggersi, N. annectens, N. ocellatus, Aplocheilichtys kongoranensis, Ctenopoma muriei samt barber og cichlider. Dog kun ganske få eksemplarer af hver art. Sikkert på grund af N. ocellatus. John mente at det lignede et begynderakvarie med to fisk af en art og tre fisk af en anden art. Et utrolig spændende sted med hele fem Nothobranchius arter på samme sted og så fik jeg også set en rigtig N. ocellatus lokalitet. Det lykkedes at fange 3 hanner og 2 hunner af N. ocellatus, 4 Ctenopoma muriei og 1-1 meter fra vandhullet fandt vi en lavvandet pyt på ca. 1 x 0,3 meter og ca. 2-3 cm dyb dækket af højt græs hvor en flok N. eggersi havde søgt tilflugt for rovfiskene i vandhullet. Disse 3 arter tog vi med fra denne lokalitet. Af resten af arterne lykkedes det kun at fange ganske få eksemplarer og vi tog ingen af disse fisk med hjem. Lokaliteten kaldes "Ruhoi River, TAN 98/11".
Turen gik videre. Men ca. 20 km nord for Rufiji River er vejen forsvundet. Vi fik at vide at det kun er muligt at komme videre med traktor og at færgen i øvrigt ikke sejlede på grund af oversvømmelserne. Vi måtte vende om. Ærgerligt.
På vejen tilbage til Dar es Salaam stopper vi for at fiske et par kilometer syd for vores lokalitet 11. Denne gang i et oversvømmet område med højt græs i forbindelse med en afvandingskanal eller stor grøft. Her fanger vi igen N. eggersi, N. annectens, N. melanospilus, N. janpapi, Aplocheilichtys kongoranensis, Ctenopoma muriei samt barber og cichlider. Desværre ingen N. ocellatus. Det lukkedes at fange nok N. eggersi, N. annectens og Ctenopoma muriei til at tage med. Af resten lykkedes det igen kun at fange ganske få eksemplarer. Lokaliteten kaldes "Ruhoi River, TAN 98/12". Herefter gik turen tilbage til Dar es Salaam.

Dagen efter gik turen atter sydover. Vi ville forsøge at genfinde N. luekei. Vi fandt hurtigt lokaliteten ved Mbezi River, men det lykkedes os ikke at fange N. luekei. Det lykkedes kun at fange nogle ganske få N. rubripinnis hanner, nogle ganske få lampeøjer, nogle få elefantfisk af familien Mormyridia og derudover var der to arter cichlider. Af den ene art cichlider lykkedes det mig at fange en pæn lille flok ungfisk som jeg tog med hjem. Det viste sig at være tale om Astatotilapia bloyeti.
Lidt syd for Mbezi River fiskede vi igen og fandt denne gang nogle ganske få N. albimarginatus. Vi tog dog ingen fisk med da vi af de lokale fik at vide hvor der var flere fisk. Det lykkedes os hurtigt at finde stedet der var en lille lavvandet sø med mange åkander. Her fangede vi igen N. albimarginatus og også N. annectens. Lokaliteten kaldes for "Kiparagande, TAN 98/13" efter den nærliggende landsby Kiparagande.
Herefter besluttede vi os for at køre til Soga vest for Dar es Salaam hvor typelokaliteten for N. foerschi er. Lidt syd for landsbyen Soga fiskede vi i en ret stor sø, igen med mange åkander. Tæt på søens breder fangede vi N. foerschi, N. janpapi og nogle få N. melanospilus. Vi tog dog ingen N. melanospilus med herfra. Lokaliteten kaldes "Soga, TAN 98/14".
Derefter var det slut med fiskeriet på denne tur og vi måtte atter vende næsen mod Dar es Salaam da det var ved at blive sent.
Aftenen på hotellet gik med vandskift af stort set alle fiskene.

Lørdag den 30. maj startede vi med igen at checke samtlige fisk og skifte vand hos de fisk der trængte på trods af gårsdagens indsats med vandskift. Derefter blev fiskene fordelt mellem os. Det viste sig at der var næsten 400 killifisk og derudover : glasaborrer, barber, guppyer, Ctenopoma muriei og Astatotilapia bloyeti. Alt i alt en ganske pæn fangst. Da fiskene var fordelt mellem os begyndte vi hver især at pakke vores fisk om så de kunne klare hjemrejsen. Det tog mig 3 time at pakke alle mine fisk om, præcis 100 stk. Kufferten blev pakket og vi nåede lige en farvel øl i restauranten inden Brian, Mike og jeg blev hentet af vores chauffør Abdallah, der skulle køre os til lufthavnen. John skulle først flyve hjem næste morgen.
I flyet til Amsterdam forsøgte vi at få sovet lidt og søndag morgen tog Brian, Mike og jeg afsked med hinanden i Schiphol lufthavn. Ved frokosttid var jeg hjemme og kunne begynde at lukke fisk ud. En fantastisk oplevelse og mange dejlige fisk rigere. Vi havde i alt kørt ca. 4100 km i Tanzania, det meste på støvede og hullede jordveje, i vores jagt på Nothobranchius.

Det skal lige nævnes at samtlige mine 100 fisk overlevede turen hjem.  

Copyright 1998-2010 Finn Milvertz, All Rights Reserved

Tilbage til forsiden.