Killifisk.


Æglæggende tandkarper, Cyprinodontiformes, kaldes populært for killifisk eller simpelthen for killies. Navnet killies har ikke, som mange desværre tror, noget at gøre med det engelske ord for at "dræbe". Navnet er fra det hollandske "kille" der frit oversat betyder kilde, hvilket hentyder til at mange af arterne ganske simpelt kommer fra kilder og små vandløb.
Killifisk findes i alle verdensdele, undtagen Australien.

Killifisk har desværre fået det dårlige ry at de er aggressive, kortlivede og svære at holde. Dette har meget lidt med sandheden at gøre. Selvfølgelig er der arter der er kortlivede eller svære at få til at yngle. Men specielt det sidste er vel bare en udfordring. Da killifisk er en stor familie med et meget stort udbredelsesområde, er fiskene selvfølgelig også meget forskellige i både levevis og størrelse. Folk holder jo også f.eks. rød neon på trods af dens større "fætter" piratfisken. Godt nok bliver man let "bidt" af killihobbyen. Men det er sjældent under så dramatiske forhold. Og da killifisk findes i størrelser fra ca. 2 cm og op til ihvertfald 15 cm burde der være noget for enhver smag.

En anden ting der ofte afskrækker folk fra at holde killifisk er de latinske navne. Kun ganske få arter har et dansk "populær navn". Da man som killiakvarist tit har forbindelse med killiakvarister i andre lande, for der igennem at skaffe sig nye arter, er det mest praktisk at bruge fiskenes videnskabelige navn. Dette betyder selvfølgelig ikke at man er nødt til at tage latin på aftenskolen for at kunne holde killies. Bare roligt, det kommer helt af sig selv. Mange af navnene er stednavne fra fiskenes naturlige levesteder eller navnet på fangeren der så har fået en latinsk endelse. Eller navnene beskriver artens udseende. Og en ting er sikkert, fiskene er ligeglade med hvad vi kalder dem.

Man opdeler groft set killifisk i henholdsvis "toplegere" og "bundlegere", alt efter hvor fiskene lægger deres æg. Dette fortæller igen noget om under hvilke forhold fiskene lever i naturen og hvordan man som akvarist skal formere arten.
Toplegerne lægger i naturen deres æg i rødderne på flydeplanter eller imellem fintløvede vandplanter. Æggene klækker efter ca. 14 dage.
Bundlegerne lægger deres æg i bundlaget. I naturen lever disse fisk i temporære vandhuller i Afrika eller Sydamerika. Disse vandhuller fyldes under regntiden med vand og når regnen ophører udtørrer vandhullerne atter. I tørkeperioden udvikles æggene i bundlaget så ægget er klar til at klække når der atter kommer regn. Æggene kræver en tørkeperiode fra ca. 1-9 måneder afhængig af arten. Killifisk fra disse områder kaldes også for annuelle eller årstidsfisk, da deres livscyklus varer et år.


I øjeblikket holder jeg mest killifisk af slægten Aphanius og slægten Nothobranchius. Aphanius kommer fra landene omkring Middelhavet og fra Mellemøsten. Aphanius findes i både fersk-, brak- og saltvand. Aphanius arterne er toplegere. Nothobranchius kommer fra den østlige og sydlige del af Afrika syd for Sahara. Nothobranchius forekommer i temporære vandhuller på savannen. Nothobranchius arterne er bundlegere. Derudover her jeg også et par forskellige bundlegende arter fra Sydamerika og nogle såkaldte lampeøjer fra Afrika.

Desværre er det yderst sjældent at man ser killifisk i akvarieforetningerne. Det er mest hvis fiskene er kommet med ved et uheld og det er endnu mere sjældent at man kan få nogen videre hjælp hvad angår pleje og pasning. Tit er det eneste navn man kan få : "KILLIFISK".
Da det er sjældent at man kan købe killifisk i akvarieforetningerne, er den bedste måde at få både killifisk og viden om fiskene er at melde sig ind i en af de speciel foreninger for killifisk der findes verden over for på den måde at få yderligere informationer om killies gennem disse foreningers klubblade. Derudover er det en god måde at komme i kontakt med killiakvarister fra stort set hele verden.

Jeg har holdt killifisk siden 1991 og har selv været medlem af British Killifish Association, BKA, siden 1995. Og skriver jævnligt med killiakvarister fra ihverfald 11 andre europæiske lande, for at bytte fisk og æg eller bare for gensidigt at informere hinanden.

På Internettet findes der selvfølgelig også en masse information om killifisk. Jeg vil dog kun nævne killie.fish, hvor der findes links til stort set alt hvad der omhandler killifisk på Internettet og et galleri med en masse flotte farvebilleder af killifisk. God fornøjelse.


mailknap
Tilbage til forsiden.

Copyright © 2015 Finn Milvertz, All Rights Reserved