Som så mange andre akvarister og haveejere havde jeg længe gået med en lille drøm om en havedam. Det var ikke for at have hverken guldfisk eller koikarper, men bare det at have sit eget lille vandhul der trak. Da jeg, som de fleste læsere vel snart er bekendt med, begyndte at holde enkelte Aphanius arter, tænkte jeg at nu skulle det være.
Da jeg bor i rækkehus med en meget lille have var det begrænset hvor meget mine eksperimenter kunne fylde, hvis der også skulle tages lidt hensyn til resten af familien. Desuden måtte bassinet ikke være større end at jeg let kunne tømme det helt når evtuelle overlevende fisk skulle fanges igen om efteråret.
De fleste af de færdigstøbte havebassiner jeg så på var enten for alt for store til min lille have, alt for dyre eller begge dele. I et byggemarked fandt jeg dog en stor beholder kaldet en murebalje som jeg syntes så lovende ud. Murebaljen var på 90 l og kostede vel 80-90 Dkr.
En såden balje blev indkøbt til mine videre eksperimenter.
Baljen blev gravet ned på et sted i haven hvor der er læ og meget sol om foråret, men mere skygge om sommeren p.g.a. nogle siv der vokser på stedet. Baljen blev fyldt med postevand.
I de fleste akvariebutiker og planteskoler kan man købe planter til havebassiner. Eller hvis man selv fanger sit levende foder er det næsten uundgåeligt at der af og til kommer plantestykker med op i nettet. Disse "skud" kan sagtens bruges i havebassinet. Jeg startede med Gul Iris, Iris pseudacorus, og Engkabbeleje, Caltha palustris, som begge er sumpplanter og nogle "skud" af Kildemos, Fontinalis antipyretica, og Hornblad, Ceratophyllum demersum, der alle vokser vildt i danmark. Vandplanterne plantede jeg i urtepotter med udblødt sphagnum så de let kunne fjernes når bassinet skulle tømmes. Sumpplanterne blev plantet i sphagnum i specielle plantekurve til havebassiner. Disse kurve er støbt at hårdt plastiknet så planternes rødder uden besvær kan brede sig ud igennem plantekurven. Plantekurvene blev hængt op på bassinets sider og det varede ikke længe inden at planternes rødder var vokset igennem kurvene og helt ned til bassinets bund. Dette giver et formidabelt ynglested for fiskene samt skjul til eventuel yngel.
Derefter satte jeg nogle ganske få dafnier i bassinet. Dette var for at de selv skulle lave en naturlig balance i antallet at dafnier at jeg ikke bare fyldte en stor portion dafnier i bassinet som måske bare ville ligge døde på bunden. Det var fra starten min hensigt at bassinet skulle kunne klare sig selv hele sommeren. Da dafnierne var godt etableret i bassinet var det bare at vente på at temperaturen blev tilpas høj.
Temperaturen blev checket jævnligt og da temperaturen om morgenen var over 15°C blev fiskene sat i bassinet. Jeg startede med et par Aphanius mento "Antalya". Fiskene var F1 efter Leif Knudsens tur til Tyrkiet i 1993. Forinden havde jeg sikret mig at jeg havde yngel af disse fisk hvis nu noget skulle gå galt.
Bassinet blev checket jævnligt. Der var altid masser af dafnier og i løbet af sommeren kom der også sorte myggelarver og derudover faldt der også en del landinsekter i bassinet som også kunne ædes af fiskene f.eks. myrer, fluer og små biller. Jeg så aldrig fiskene, men en dag så jeg pludselig at der var yngel i bassinet. Så var parret da ihvertfald ikke gået tabt.
Selv om dafnierne er med til at begrænse algerne kommer der i løbet af sommeren alligevel en hel del alger da bassinet er i fuldt sol et par timer hver dag. Dette er selvfølgelig ikke så kønt. Nu er det klart at enhver form for ukrudtsmiddel, algefjerner og lignende kemisk "krigsførelse" er forbudt i min have. Så algerne blever simpelthen fjernet med håndkraft. Dette gøres en eller to gange midt på sommeren. Inden at algerne smides væk er det en god idé at checke om der skulle være lagt æg i algerne. Hvis der ellers er en god plantevækst og masser af dafnier vil dette være med til at begrænse algerne. Derudover tror jeg også at både Aphanius og Valencia arterne suplerer kosten med en god portion alger. Derudover er det eneste jeg har gjort i løbet af sommeren at erstatte det fordampede vand med nyt postevand.
Efter min sommerferie var der kommet endnu flere unger. Disse blev fanget op for at de ikke skulle ende som foder for de voksne fisk. Ungerne blev anbragt i et akvarie og fodret som jeg normalt fodrer min Aphanius yngel. Efter kun 2 måneder var disse unger større og betydelig flottere end de unger jeg havde fra det samme par fisk før de blev sat ud i bassinet. Det er helt sikker at disse unger har fået en meget bedre start med større variation i kosten, sollys og temperatursvingninger som er umulige at efterligne i et akvarie.
Da temperaturen i bassinet i slutningen af september måned kom ned under 10°C syntes jeg at tiden nu var inde til at fange fiskene op igen for vinteren. Det viste sig at det kun var hannen der havde overlevet. Aphanius mento hanner er også meget agressive, så det er nok lykkedes ham at tage livet af hunnen i løbet af sommeren. Hannen var imidlertid vokset godt og svømmede rundt i fuld legedragt på trods af det kolde vand.
Året efter blev endnu en murebalje gravet ned ved siden af den første og jeg har nu prøvet med Aphanius iberus samt begge de to Valencia arter, V. hispanica og V. letourneuxi alle med godt resultat og hvert år har jeg kunne fange yngel eller samle æg i algerne. Jeg sætter aldrig mere end to par fisk i hver bassin for ikke at ødelægge balancen mellem foder og fisk i bassinet. Jeg har aldrig sat flere dafnier i bassinerne. Dafnierne overlever simpelthen fra år til år.
Nu er det langt fra kun de Euro-asiatiske killiarter der kan holdes udendørs. Mange af arterne fra de nordamerkanske slægter vil helt sikker befinde sig lige så godt udendørs. Enkelte arter kan endda tåle frostvejr. Men hvis man vil have fiskene til at overvintre udendørs skal bassinet være betydelig større og dybere, så man er sikker på at der er frostfrit ved bunden. Man kunne også forestille sig at køligvands Aphyosemion kunne opholde sig i det fri i nogle måneder på en skyggefuld plads i stedet for at hænge i akvarierne halvdøde af varme.
Denne artikel er ikke ment som nogen opskrift på havebassiner, da der allerede er skrevet et utal af bøger om dette emne. Men for at vise at man sagtens kan holde fisk udendørs uden at bruge megen plads og uden de helt store udgifter. Jeg håber hermed at flere vil forsøge at holde bare en enkelt eller to killiarter udendørs. God fornøjelse.
